Byens Tag - yoga

Stress - at have stress - kriser - traumer - PTSD

Hverdagsstress, arbejdsrelateret stress, sygdommen stress, traumer og traumereaktioner, herunder PTSD, er variationer over samme urgamle, instinktive overlevelsesmekanisme. 

Alle disse intense følelsestilstande aktiverer vores centralnervesystem, på en måde som fokuserer  at klare sig - og som mindsker oplevelsen af livskvalitet.

Vores fysisk og psykiske overlevelse er naturligvis vigtig. Men når faren ikke er tilstede længere, er det også vigtigt at genvinde den naturlige balance og fleksibilitet - og livskvalitet. 

Sensitive Yoga, i den form som Byens Tag underviser i, er specielt rettet mod at genvinde balance, fleksibilitet og livskvalitet. Som sidegevinst følger, at du bliver bedre til intuitivt at træffe dine egne valg, at stole på dig selv - og hvile i dig selv. Endnu en "bivirking" er at det generelt er fysisk og psykisk sundt. 

Vi fokuserer på klassisk yoga - ikke på yoga som fitness eller modefænomen.

Mere uddybende:

Hverdagsstress er en del af livet, og det er traumer og traumereaktionen også. Det er ikke i sig selv en sygdom eller et problem at blive stresset eller opleve en krise- eller traumereaktion. Traumerektionen er en sund og normal, radikal og gennemgribende reaktion på overvældende og truende livsbegivenheder.

Vores hjerne, og nervesystem er gearet til at reagere - så vi lynhurtigt skifter fokus og omstiller os på at yde noget ekstra, og måske noget særligt. Sådan skal vi være - det er normalt, sundt og godt at have disse evner. 

Det er imidlertid lige så vigtigt, at vi bevarer evnen til at skifte tilbage til normal og mere fleksibel tilstand. Og det er her nogle får problemer, og hvor Stress Sensitiv Yoga eller Traume Sensitiv Yoga kan gøre en vigtig forskel.

Hvis du har lidt af stress og ikke helt er kommet tilbage til normal tilstand, er du mere sårbar  for yderligere stress. Hvis du har  uforløste traumer, måske PTSD, er du mere sårbar overfor alle stress tilstande. Og mange helt almindelig hverdags oplevelser kan udløse traumereaktionen igen. Det er naturligvis både smertefuldt og uhensigtsmæssigt.

Ved alle stresstilstande mister du livskvalitet mens stresstilstanden varer. Fokus er på at overleve, ikke på at leve og nyde livet.

Hvis du er i tvivl om, om du bare er lidt stresset, eller måske har stress eller traumer - så læse videre på underpunkterne om stress og traumer.

Hvis du er i tvivl om hvilken yogaform der vil være bedst for dig, så kontakt en af yogalærerne for en individuel time, eller en psykolog for afklaring og rådgivning.

Byens Tag samarbejder fast med psykolog, Britta Danø - og du får her den hurtigst mulige tid, hvis du fortæller du er elev i Byens Tag.

Byens Tag samarbejder også gerne med din nuværende psykolog.


Byens Tag • Immervad 1 • 8000 Århus C • mail: byenstagyoga@gmail.com